MakedNaked

How to do it


Skriv en kommentar

Aarhus – København t/r

Ferier fiser bare derudad, og inden man ser sig om, er de ovre. Men det er jo det helt fantastiske ved ferier. Man hygger sig, nyder friheden og samværet med de mennesker, man holder af. Man glemmer tiden, og derfor føles disse skønne stunder bare så meget kortere. Men én ferie afløser som regel en anden, og nu hvor sommerferien er ovre, ja så venter én ny forude – måske til efteråret eller vinter. Hvem ved. Jeg glæder mig allerede, men glæder mig nu også over at være tilbage her på bloggen i selskab med jer dejlige læsere.

Min søster har været en tur på Mallorca, og ud fra hendes instragramfotos lader det til, at hun har haft en fed tur, som jeg glæder mig til at høre meget mere om. Jeg var i sidste uge et par dage i det københavnske. En super hyggelig tur, som kastede lidt forskellige oplevelser af sig: overnatning på lækkert hotel, thaimad, strandtur, shopping og det bedste is, jeg længe har smagt! Jeg overnattede på skønne Amager i Ørestaden på Bella Sky – skandinaviens største hotel og sikkert også et af de smukkeste rent arkitektonisk. Jeg fik dagligt lov til at nyde en fantastisk udsigt fra 19. etage ud over Amager Fælled og helt ind til det indre København. Kan næsten ikke tænke mig til nogen bedre måde at vågne på.

bella-sky-comwell
Da jeg ankom tirsdag aften efter en 3 halv times bustur, var jeg mere end bare godt lækkersulten, og jeg havde “tilfældigvis” læst mig til, at en af Københavns bedste issteder ligger på Amager. Ismageriet på Kongelundsvej 116, og jeg skal love for, at det løfte holdt stik. Stedet var proppet med isglade kunder – jeg gætter på fra hele København. Så om i køen med mig med tungen langt ude ad halsen ved synet af den ene store vaffelis efter den anden, der vandrede forbi. Ved indgangen har Ismageriet heldigvis hængt en fin tavle op med dagens is og sorbeter samtidig med, at de den aften havde 4-5 effektive ispiger bag disken, så ventetiden var trods den alenlange kø ganske begrænset.

Jeg valgte et bæger med 3 kugler (ufattelig hvad en lang bustur gør ved en) : espresso-honning, kirsebær og blåbæryoghurt. Og jeg siger jer – det var is, der virkelig smagte af noget. Det bedste jeg til dags dato har smagt! Lækre råvarer og en cremet, men stadig tilpas fast konsistens. Wauuuuw! Prikken over iét var stedets fede 30’er stil som en flot cadeau til resten af det amar’kanske kvarter. Se bare her…..

IMG_20130723_205216-2

ismageriet

ismageriet6

 

IMG_20130723_203046-2

Efter is kommer strand… eller det gjorde den i hvert fald dagen efter, hvor jeg pakkede badehåndklæde og vand i rygsækken og gik de 5-6 km, der er fra hotellet og ned til Amager Strandpark. På vejen slog et smut forbi det smukke (men meget overfyldte den dag) Kastrup Søbad. Virkelig lækkert sted, men blev der ikke længe, for stedet var lidt for proppet med badelystne børn efter mit humør. I stedet lagde jeg mig på stranden og tog senere til Amager Strandpark, hvor den stod på varmt vand og en cappuccino.

3782909-kastrupsoebad_stor_soerenbidstrupjpg

white-seabath_01

strandliv_4

Resten af tiden i wonderful Copenhagen gik selvfølgelig med shopping og mad. Aflagde bl.a. besøg hos de højt skattede Torvehaller, hvor jeg satte tænderne i min første glutenfrie sandwich med laks, sennepskorn, ruccola, og avocado. Dertil måtte jeg selvfølgelig have en cappu’ fra Coffee Collective 🙂

Fotografi0396

Shoppingturen talte selvfølgelig også udsalget i Magasin, hvor jeg fik fingrene i et par smukke bukser fra Truly by Part Two med 60% rabat. Weeee!

 

E49407002_143_main_zoom

Desuden fik jeg på opfordring besøgt Beau Marché i det skønne kvarter bag Strøget. En sand fransk perle med de smukkeste ting og møbler. Jeg kunne have brugt en formue, men nøjes med at spendere lidt på denne fine plakat i størrelsen 70×100 af den danske kunstner Peter-Kjær Andersen hvis inspirationskilder er fra 20’erne og 30’erne. Denne franske caféplakat kunne jeg ikke stå for, så nu skal den bare forbi en indramningsbutik og så op på min store hvide væg i stuen. Teksten skal forresten oversættes med “Smagen sidder i fedtet”…    så sandt, så sandt!

 

5710781034655

Håber, I alle nyder sommeren – såvel med overstået ferie eller en i vente. Næste uge smutter jeg til Smukfest. Ferie og job i en smuk forening 🙂

/Naked

 

Billeder: tripadvisor.com, orestad.dk, helencoker.blogspot.dk, amagerica.blogspot.dk, aok.dk, architonic.com, amagerstrandpark.dk, shop.dk,


Skriv en kommentar

Nutty Nuts

Uh hvor har jeg svært ved at gå forbi Magasins chokolade afdeling eller Summerbird uden at købe en pose “flavoured” mandler med hjem. Min nuværende craving er disse fra Summerbird. Mmmm de er så gode.

Summerbird jordbærmandler

Strawberry Fields Forever kan købe her

Summerbird.dk

Men når Summerbird ikke lige er inden for rækkevidde, kan man heldigvis også lave nogle lækre slags selv. Jeg har lavet 2 forskellige slags i dag, som I her får opskriften på. I øvrigt super nemt og hurtigt 🙂

Lakrids mandler:

100 g mandler

ca ½ tsk kokosolie

25 g 70% chokolade

2 tsk lakridsrodspulver

lidt salt

Bitter mandler:

100g mandler

25 g 85% chokolade

4 tsk kakao (ren kakao)

lidt salt

Rist mandlerne i kokosolien i en tykbundet gryde, vær over dem hele tiden, da de hurtigt kan blive sorte. Lad dem poppe og tag dem af varmen. Drys med salt og kom chokoladen i, lad den smelte under omrøring i den varme gryde. Når alt chokoladen er smeltet, hældes mandlerne ud på bagepapir og vendes i lakridsrodspulver/kakao. Lad dem køle (evt. i køleskab men ikke nødvendigt og server).

Opbevaring: Hvis du ikke har spist dem alle, så i en lufttæt beholder 🙂

Flavoured almonds

/Maked


Skriv en kommentar

Løgismose

Kender du Løgismose? Jeg er blevet helt tosset med deres produkter, som spænder lige fra vin til pålægschokolade. Produkterne er til at finde i Netto, du kan også tjekke sortimentet ud her. Jeg har altid lyst til at prøve nogle nye produkter, når jeg er ude at handle. Sidst fandt jeg disse

Drikkeskyr

Drikkeskyr med forskellig smag! Hvis du er til drikkeyoghurt, så er det her lige noget for dig, konsistensen er en smule tykkere end en almindelige drikkeyoghurt, men det gør den kun endnu mere lækker. Jeg prøvede 2 ud af 3 varianter, brombær/vanille og hindbær/fersken. LÆÆKS! De kommer til at blive “fast sortiment” i mit køleskab fra nu af.

 

Et andet produkt som også findes i mit køleskab, er pålægschokoladen.

Pålægschokolade

Det er rigtig pålægschokolade til søndag morgen. Ikke et sølle tyndt stykke Galle & Jessen men et tykt stykke som knaser, når man tager en bid. De 56% kakao er en god middelvej, hvis man ikke er til bitter chokolade. Jeg er åbenbart ikke den eneste, der er vild med den i mit nabolag, for den er altid udsolgt. Så jeg er en af det frygtelige kunder der hamstrer, når den er tilbage på hylden igen 😀

 

I dag smuttede jeg en tur i Magasin (Århus,) da jeg var nysgerrig efter at se deres nye “fødevareunivers” som de selv kalder det. Jeg havde hørt, at Løgismose skulle være på banen, og det var de såmænd også. De har fået etableret en rigtig fin vinbar, hvor der er mulighed for at spise østers og smage nogle af alle de forskellige vine.

Vinbar

Derudover har de også nogle af deres delikatesser, som må være noget at de næste jeg skal prøve, se sortimentet her.

Ha en go’ aften

/ Maked

Billeder af fødevarer er fra løgismoseudvalgt.dk


Skriv en kommentar

Steve Madden kører med klatten

I lørdags fik jeg lidt tid til at ose, hvilket jeg blandt andet gjorde i Bahnes tøjafdeling i Bruuns Galleri. Elsker simpelthen at snuse rundt mellem hylderne og savle over de overlækre ting, de altid har liggende. Denne dag styrede jeg direkte mod deres skohylde, da jeg fik øje på de smukkeste darlings, jeg længe har set.

ST311A004-104@7.1 ST311A004-104@2.1 ST311A004-104@4.1

Et par vidunderlige loafers fra Steve Madden med skøn pasform og feminin nittedekoration. De sad på min fod, som de var skabt dertil, så ih… hvor var jeg fristet, men 700 kr. synes jeg ikke lige, jeg ville tillade mig selv at spendere den dag, desværre. Men det betyder nu ikke, at jeg glemmer dem. Indtil videre er de røget på min prioriteringsliste 😉 Kan forresten fortælle, at den gode Steve er en amerikansk skodesigner og har været det siden 90erne. Han laver sko til både mænd og kvinder og meget andet lækkert. Tjek sitet ud her. Denne sko hedder Conncord og findes også i mange andre farver samt i nogle overskønne pumps.

steve-madden-dyvinal

Synes i det hele taget, det vrimler med fristelser i butikkerne i øjeblikket. I fredags kastede jeg også en hel masse kærlighed på den blødeste og dejligste skindjakke, jeg længe har haft på (er jo stadig på jagt efter den helt perfekte udgave – se tidligere indlæg om bikerlooket her) Mærket hedder MDK by Munderingskompagniet og modellen Karla. Skindet er 100 % lam. Var helt i trance, da jeg tog den på i prøverummet, af den dejlige duft af skind og den silkebløde fornemmelse. 2000 kr. er prisen for 1 stk. lam, hvilket jeg vil mene er en ganske rimelig pris, så er nu næsten first runner up i jagten på den helt rigtige biker!

mdk_karla_black-pgottohaveit.dk

Kan blandt andet købes hos Magasin, Bahne samt online.

HAPPY MONDAY!

/Naked


Skriv en kommentar

Naked Friday

Endnu en uge er smuttet, og jeg besluttede efter endt arbejdsdag at fejre det med lidt Naked tid. Tog derfor en tur i Magasin og brugte en times tid på simpel shopping, hvilket for mig betyder indkøb af alle de småting, vi tøser har brug for i hverdagen.

Fotografi0301

Jeg fik blandt andet købt en ny håndcreme fra Ahava med mudder fra Det Døde Hav. Håber virkelig, den kan gøre tricket, da mine stakkels forfrosne hænder i den grad skriger på fugt! Jeg fik også erhvervet mig en lækker basis bluse fra Magasins eget mærke i en skøn forårsagtig himmelblå farve – en rigtig hverdagsopkvikker! Dertil tog jeg et lidt dristigt valg og snuppede en mintgrøn neglelak fra Essie. Kunne simpelthen ikke lade være efter at have set dem på Nef/Nat fra Twinfashionblog. Overfed farve, jeg glæder mig til at dyrke en hel masse i foråret.

599834_500705586631691_1099001220_ntwinfashionblog.com

Shopping-gamet stoppede skam ikke der. Fik også gaflet en masse små hårelastikker, teaser- og tailkam samt et par fine strømper med lidt glitterstads 😉 Og så var ekspeditricen så super sød at give mig et par prøver med på nogle parfumer, jeg glæder mig til at teste. Kenzo FlowerTAG og de Lolita Lempicka – weeee!

Glæder mig til at kaste mig over mit hårgrej, da jeg har set mig brændvarm på en frisure, jeg bare MÅ prøve af. En Rock’n Roll Mohawk, som kunne være prikken over et kæmpe “i” næste gang, den står på party og cocktails. Har fundet et par tutorials på youtube, som jeg har tænkt mig at kaste mig over.
Se her og her.

mqdefaultyoutube.com

Og en perfekt Naked Friday skal selvfølgelig sluttes af med en enkel og supersund salat af lutter gode og simple råvarer –  grønne bønner, revne gulerødder, kartofler og bulgur fra Glad i Frederiks Allé. Mums mums og god weekend til jer alle!

/Naked


Skriv en kommentar

Sasé

sasé1

På mandag rammer endnu en af de kendtes hudpleje serier Magasin. Sasé af Saseline Sørensen er en parabene og mineralolie fri serie med naturlige aktive ingredienser. Serien er fyldt med lækre ingredienser fra Asien, hvor Saseline er født.

Saseline er også sangerinde, sangskriver og blev kendt for at være den ene halvdel af popduoen S.O.A.P i 90’erne. Siden hen har hun også været vært på Dr’s Boogie, model hos Scoop Models og med i Vild med dans.

Sortimentet består af cleansers, maske samt scrub til ansigt, bodycreme og olie, ansigtscreme og læbepleje. Produkterne er beregnet til alle hudtyper. Prisen er overkommelig og ligger fra 100-250kr.

Det hele lyder rigtig lækkert, men hvad betyder parabener, mineralolie og naturlige aktive ingredienser egentlig? Jeg har lavet en lille oversigt nedenunder:

Parabener er et konserveringsmiddel som bruges i hudpleje og kosmetik. Senere års forskning har vist, at nogle parbener kan være skadelige. Dertil skal man huske, parabener også findes naturligt i mange madvarer som fx. gulerødder, vindruer og tomater.

Naturlige aktive ingredienser kan være en ingrediens, som er tilsat for at forbedre huden og også følelsen af den. Jeg har selv skrevet om en af dem tidligere her

Mineralsk olie udvindes ved at raffinere og destillere petroleum for at producere benzin og andre petroleumsbaserede produkter fra råolie. Olien har i mange år været brugt i hudpleje og som konserveringsmiddel i mad.

Jeg er ikke selv af den overbevisning at parabener og mineralske olier er skadelige. Jeg bruger det, jeg føler der virker for mig og giver et godt resultat. De naturlige aktive ingredienser er jeg tilgengæld stor fan af 🙂

Hvis du ikke bor i nærheden af en Magasin, kan du købe serien online allerede nu.

Synes lige i skulle have et billede af mine orkider som lige er sprunget ud, det er foråret da slet ikke :-/

Orkideer

Go’ lørdag 🙂

/Maked


Skriv en kommentar

Hvem sagde Antarktis?

Brrrrrr – det er jo som at bo i en stor kummefryser! Hvad bliver det næste? Pingviner, isbjørne og polarræve, der lystigt vandrer forbi vinduerne. Mine stakkels radiatorer arbejder på højtryk, mens jeg krummer tæer over den næste varmeregning. Jeg er i skrivende stund så desperat, at jeg har pakket mig ind i skihue, stort halstørklæde og tykke sokker, mens kedlen er sat over til en stor kande skoldhed te.

antarktis-01Joefartours.com

Og selvfølgelig er jeg løbet tør for håndcreme! Har ellers haft en af de bedste af slagsen denne vinter. En dejlig fed en fra The Body Shop – Hemp Hand Protector. Virkelig lækker og har med ingredienser som hampefrø-olie og økologisk bivoks næsten formået at holde mine stort set altid forfrosne hænder bløde og velplejede. Og så har den endda den ekstra fordel, at bivoksen danner en slags beskyttende film på huden, så du ikke skal smøre hænderne, hver gang du vasker dem. Og prisen er sølle hundrede, hvilket er godt givet ud for denne life saver!

Før Hemp-cremen havde jeg Clarins Crème Jeunesse des Mains. En god og let håndcreme, som sagtens kan anbefales. Dog har den ikke kunne stå distancen denne vinter, da konsistensen desværre har været alt for let til mine meget tørre grabber. Og så er der lige det, at jeg ikke er helt så glad for duften – lugter lidt af “gammel kone”,  men når det er sagt, vil jeg dog overveje at købe den igen, når foråret og dermed varmegraderne for alvor sætter ind. Den har nemlig den bonus, at den ud over at blødgøre tør hud styrker mine skøre negle og minimerer alderstegn… ja, er jo efterhånden en gammel kone, der er nødt til at tænke på den slags. Koster ca. 169 kr. og kan blandt andet fås i Matas og Magasin.

Fotografi0287

Der er et kæmpe marked for håndcreme og er sikker på, der findes andre derude, som udvikler mirakler, når det føles som om hænderne er gjort af sandpapir. Har I dejlige læsere nogle favoritter, så del endelig.

Nu vil jeg hoppe i mit pingvin-outfit og “vralte” ud i køkkenet efter den potte te, inden jeg skal ud i aften. Brrrrr!

God weekend til jer alle!

/Naked


Skriv en kommentar

Choose of Shoes

Min søster og jeg er ikke kun som nat og dag, når det gælder hårfarve, men også når det kommer til sko. Min skosamling har altid kunnet tælles på et par hænder, mens hendes vil få en ægte skofanatiker til at hoppe af bare glæde. Meeen man har jo et standpunkt til, man tager et nyt – og det sidste stykke tid er pladsen på min skohylde langsomt begyndt at svinde ind, hvilket sandsynligvis vil give en hver fyr grund til bekymring. Gad vide om det ikke allerede er for sent? – Jeg må lige som så mange andre af jer skønne kvinder derude været blevet ramt af skofeberen – og temperaturen stiger stødt 😉 I min vildelse har jeg set mig varm på disse 3 darling – what to choose – what to choose?

Billede

Rå Bullboxer støvler med et feminint præg – kan købes hos Nelly

Billede

De smukkeste Jeffrey Campbell ballerinaer – kan bl.a. købes hos Magasin

Billede

Masser af forår og pang med disse fede sneakers fra Candice Cooper – tjek dem ud hos Miinto

Meeeeen lige meget, hvor meget jeg går shop-amok, stikker det ikke, at min smukke søster inden længe smutter en tur til København for at inkassere sin julegave: en shoppingtur i Christian Louboutin – uh.. what to choose – what to choose?!? 😉

www.christianlouboutin.com